BEK 327/2025 · Bekendtgørelse om tilskud til branchesamarbejder om cybersikkerhed
BEK 327/2025 Art. 10
Afslutning af projektet
Udbetaling af støtte fra programmet Branchesamarbejder om Cybersikkerhed sker i udgangspunktet bagudrettet og er betinget af, at ansøger ved projektets afslutning afrapporterer til Styrelsen for Samfundssikkerhed.
Stk. 2. Rapporten skal indeholde en redegørelse af projektforløbet, regnskab for projektet, ledelseserklæring, revisorerklæring fra en statsautoriseret eller registreret revisor samt bilags-/fakturadokumentation for projektets faktiske udgifter medmindre andet er fastsat i tilsagnsbrevet.
Stk. 3. Støttemodtager skal på forlangende udlevere supplerende oplysninger og dokumentation til Styrelsen for Samfundssikkerhed til brug for afgørelsen om afslutning af projektet.
Stk. 4. Rapporten skal indsendes senest 3 måneder efter projektets afslutning.