Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 326/2025 · Bekendtgørelse om tilskud til minivådområder 2024 og 2025

BEK 326/2025 Art. 9

Kriterier for støtteberettigelse og forpligtelser

In KraftAmtlicher Text

Ved ansøgning om tilsagn om tilskud i 2024 er tilsagnet betinget af, at projektet bidrager til en reduktion af kvælstofbelastningen i en kystvandgruppe, jf. kort.lbst.dk/543 ”Kystvandgrupper”, hvor der vurderes at være et kvælstofindsatsbehov, jf. ”Kvælstofindsatsbehov i VP3”, som fremgår under ”Kvælstofindsatsbehov for minivådområder 2024” i bilag 1. Tilsagnet er også betinget af, at det vurderes, at reduktionen i kvælstofbelastningen i kystvandgruppen, jf. første punktum, ikke overstiger ”Resterende kvælstofindsatsbehov”, som fremgår under ”Kvælstofindsatsbehov for minivådområder 2024” i bilag 1, jf. dog stk. 3.

Stk. 2. Ved ansøgning om tilsagn om tilskud i 2025 er tilsagnet betinget af, at projektet bidrager til en reduktion af kvælstofbelastningen i en kystvandgruppe, jf. kort.lbst.dk/543 ”Kystvandgrupper”, hvor der vurderes at være et kvælstofindsatsbehov, jf. ”Kvælstofindsatsbehov i VP3”, som fremgår under ”Kvælstofindsatsbehov for minivådområder 2025” i bilag 1. Tilsagnet er også betinget af, at det vurderes, at reduktionen i kvælstofbelastningen i kystvandgruppen, jf. første punktum, ikke overstiger ”Resterende kvælstofindsatsbehov”, som fremgår under ”Kvælstofindsatsbehov for minivådområder 2025” i bilag 1, jf. dog stk. 4.

Stk. 3. ”Resterende forventet yderligere indsats” i kystvandgruppen, som fremgår under ”Kvælstofindsatsbehov for minivådområder 2024” i bilag 1, kan medregnes i vurderingen i stk. 1, andet punktum, hvis der fortsat vurderes at være et behov for reduktion af kvælstofbelastningen, der ikke er opfyldt af andre kollektive virkemidler.

Stk. 4. ”Resterende forventet yderligere indsats” i kystvandgruppen, som fremgår under ”Kvælstofindsatsbehov for minivådområder 2025” i bilag 1, kan medregnes i vurderingen i stk. 2, andet punktum, hvis der fortsat vurderes at være et behov for reduktion af kvælstofbelastningen, der ikke er opfyldt af andre kollektive virkemidler.

Stk. 5. Stk. 3 kan fraviges i ganske særlige tilfælde, hvis det vurderes, at der fortsat er et kvælstofindsatsbehov i 2024 i kystvandgruppen.

Stk. 6. Stk. 4 kan fraviges i ganske særlige tilfælde, hvis det vurderes, at der fortsat er et kvælstofindsatsbehov i 2025 i kystvandgruppen.