BEK 326/2025 · Bekendtgørelse om tilskud til minivådområder 2024 og 2025
BEK 326/2025 Art. 10
Kriterier for støtteberettigelse og forpligtelser
Tilsagn om tilskud er tillige betinget af følgende: 1) Projektet er ikke påbegyndt, før ansøgning om tilsagn om tilskud er modtaget i styrelsen. 2) Projektarealet etableres på ansøgers eget eller forpagtede areal, hvis ejers accept heraf foreligger, jf. § 5, stk. 4, nr. 3. 3) Projektarealet må ikke være større end 2 gange anlægsarealets størrelse i ha. 4) Minimum 80 pct. af drænoplandet har været et landbrugsareal i et år forud for ansøgning om tilsagn om tilskud. Arealet skal være indberettet som landbrugsareal i Fællesskemaet året, før ansøgning indgives. 5) Drænoplandet afgrænses, så gennemsnitseffekten af projektet er minimum 300 kg N pr. ha anlægsareal. 6) Drænoplandet afgrænses, så minimum 70 pct. af arealerne består af arealer, som er ”Egnet. Udpegningskort for minivådområder 2024”, jf. kort.lbst.dk/543, eller ”Potentielt egnet. Udpegningskort for minivådområder 2024”, jf. kort.lbst.dk/543, og maksimalt 10 pct. af arealerne består af arealer, som er ”Ikke egnet. Udpegningskort for minivådområder 2024”, jf. kort.lbst.dk/543, hvis der søges om tilsagn om tilskud i 2024. De resterende arealer kan udgøres af arealer, som er ”Ikke klassificeret. Udpegningskort for minivådområder 2024”, jf. kort.lbst.dk/543. 7) Drænoplandet afgrænses, så minimum 70 pct. af arealerne består af arealer, som er ”Egnet. Udpegningskort for minivådområder 2025”, jf. kort.lbst.dk/543, eller ”Potentielt egnet. Udpegningskort for minivådområder 2025”, jf. kort.lbst.dk/543, og maksimalt 10 pct. af arealerne består af arealer, som er ”Ikke egnet. Udpegningskort for minivådområder 2025”, jf. kort.lbst.dk/543, hvis der søges om tilsagn om tilskud i 2025. De resterende arealer kan udgøres af arealer, som er ”Ikke klassificeret. Udpegningskort for minivådområder 2025”, jf. kort.lbst.dk/543. 8) Drænoplandet er på minimum 20 ha, hvis minivådområdet etableres uden pumpe, pumpebrønd og evt. reservoir. 9) Drænoplandet er på minimum 50 ha, hvis minivådområdet etableres med pumpe, pumpebrønd og evt. reservoir, jf. § 1, stk. 1, nr. 2.
Stk. 2. Tilsagn om tilskud er desuden betinget af følgende: 1) Anlægsarealet dimensioneres i forhold til drænoplandet og skal minimum være i forholdet 1:100. 2) Minivådområdet placeres på arealer, som er ”Egnet. Udpegningskort for minivådområder 2024”, jf. kort.lbst.dk/543, og ”Potentielt egnet. Udpegningskort for minivådområder 2024”, jf. kort.lbst.dk/543, dog må maksimalt 10 pct. af minivådområdet placeres på arealer, som er ”Ikke egnet. Udpegningskort for minivådområder 2024”, jf. kort.lbst.dk/543, hvis der søges om tilsagn om tilskud i 2024. 3) Minivådområdet placeres på arealer, som er ”Egnet. Udpegningskort for minivådområder 2025”, jf. kort.lbst.dk/543, og ”Potentielt egnet. Udpegningskort for minivådområder 2025”, jf. kort.lbst.dk/543, dog må maksimalt 10 pct. af minivådområdet placeres på arealer, som er ”Ikke egnet. Udpegningskort for minivådområder 2025”, jf. kort.lbst.dk/543, hvis der søges om tilsagn om tilskud i 2025. 4) Drænoplandet til minivådområdet er drænet, og det skal være muligt i projektperioden at etablere et hoveddræn, der leder til minivådområdets sedimentationsbassin, jf. bilag 3. 5) Vandføringen i drænsystemet vurderes at være meget lav i sommermånederne for projekter, der er placeret på mere end 50 pct. arealer, som er ”Potentielt egnet. Udpegningskort for minivådområder 2024”, jf. kort.lbst.dk/543, hvis der søges om tilsagn om tilskud i 2024, og på mere end 50 pct. arealer, som er ”Potentielt egnet. Udpegningskort for minivådområder 2025”, jf. kort.lbst.dk/543, hvis der søges om tilsagn om tilskud i 2025. 6) Vandet i drænsystemet indeholder i gennemsnit minimum 4 mg nitratkvælstof pr. liter drænvand henholdsvis sommer, efterår og vinter for projekter, der er placeret på mere end 50 pct. arealer, som er ”Potentielt egnet. Udpegningskort for minivådområder 2024”. jf. kort.lbst.dk/543, hvis der søges om tilsagn om tilskud i 2024, og på mere end 50 pct. arealer, som er ”Potentielt egnet. Udpegningskort for minivådområder 2025”, jf. kort.lbst.dk/543, hvis der søges om tilsagn om tilskud i 2025.