Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 276/2025 · Bekendtgørelse om pulje til efteruddannelse og kompetenceudvikling i filmbranchen

BEK 276/2025 Art. 2

Puljens formål, anvendelsesområde og definitioner

In KraftAmtlicher Text

I denne bekendtgørelse forstås ved: 1) Deltager- og brugerbetaling: Betaling i forbindelse med deltagelse i et efteruddannelses- eller kompetenceudviklingsforløb, eksempelvis tilmeldingsgebyr eller påkrævet egenbetaling for materiale. 2) Kompensation for tabt arbejdsfortjeneste: Tilskud til dækning af indtægt eller løn, som en person ville have modtaget, såfremt vedkommende ikke deltog i et efteruddannelses- eller kompetenceudviklingsforløb. 3) Efteruddannelses- og kompetenceudviklingsforløb: Uddannelsesaktiviteter i form af f.eks. kurser, masterclasses, hands on-workshops eller andre aktiviteter, der opdaterer, udvider eller forbedrer kompetencerne hos en person. Ved forløbene har deltagere typisk allerede erhvervsmæssig erfaring. 4) Udgifter til transport og ophold: Dette kan f.eks. være udgifter til tog-, bus- eller flybilletter og overnatning f.eks. ved længerevarende eller internationale forløb. Udgifter til privat kørsel, taxa eller lignende samt måltider i forbindelse med overnatning dækkes ikke. 5) Efteruddannelses- og kompetenceudviklingsforløb af høj kvalitet: Forløb, som udbydes af en aktør, der har flerårig erfaring med efteruddannelsesaktiviteter eller har væsentlig viden inden for et af de områder, som puljen yder tilskud til, jf. § 1, stk. 2. 6) Korterevarende efteruddannelsesforløb: Efteruddannelsesforløb af ca. 2-3 dages varighed. 7) Mellemlange efteruddannelsesforløb: Efteruddannelsesforløb, som varer mere end 3 dage og eksempelvis fordeler sig på 2-4 mindre delforløb eller workshops af 2-3 dages varighed. Herunder henregnes bl.a. deltagelse i enkeltstående moduler inden for diplomuddannelser o.l. 8) Længerevarende efteruddannelsesforløb: Efteruddannelsesforløb, som bygger ovenpå videregående uddannelser, og hvor deltagere typisk allerede har erhvervsmæssig erfaring, herunder henregnes f.eks. hele akademiuddannelser, diplomuddannelser og masteruddannelser. 9) Særlige filmfaglige hensyn: Hensyn til filmbranchens generelle udvikling, eksempelvis hvis forløbet kan bibringe ansøger særlige kompetencer, der vurderes væsentlige i forhold til at udvikle og inspirere branchen bredt. 10) Grunduddannelse: Herunder henregnes f.eks. grundskole, gymnasial og erhvervsfaglige uddannelser. 11) Videregående uddannelse: Herunder henregnes heltids- eller deltidsuddannelser, som bygger oven på en gymnasial eller erhvervsfaglig uddannelse, og hvor den dimitterende opnår en akademisk grad eller autorisation. Dette kan f.eks. være uddannelser ved universiteter eller professionsuddannelser. 12) Indtægts- og løntab: Indtægter eller lønindkomst, som ansøger ville have opnået eller oppebæret som led i et ansættelsesforhold, hvis ansøger ikke deltog i forløbet.