BEK 276/2025 · Bekendtgørelse om pulje til efteruddannelse og kompetenceudvikling i filmbranchen
BEK 276/2025 Art. 1
Puljens formål, anvendelsesområde og definitioner
Formålet med puljen er at yde tilskud til efteruddannelse og kompetenceudvikling i den danske filmbranche.
Stk. 2. Fra puljen kan der ydes tilskud til efteruddannelse og kompetenceudvikling inden for følgende områder: 1) Områder omkring filmproduktionen, herunder forretningsudvikling, virksomhedsinnovation, udvikling og anvendelse af ny produktionsteknologi, herunder tekniske kompetencer til brug af udstyr, software og teknologier, juridiske forhold vedrørende filmproduktion, ledelsesforhold, distributionsudvikling m.v. 2) Områder, der knytter sig til selve filmproduktionen, herunder kunstnerisk udvikling og innovation, bæredygtighed i filmproduktioner, anvendelse af kunstig intelligens m.v.
Stk. 3. Fra puljen ydes tilskud til efteruddannelse og kompetenceudvikling inden for alle typer af filmisk indholdsproduktion, herunder forløb der retter sig mod spillefilm, kort- og dokumentarfilm, animation, tv-fiktion mv.