BEK 153/2025 Art. 12
Forsikringsselskaberne, der indgår i forsøget, har samme adgang som Arbejdsmarkedets Erhvervssikring efter arbejdsskadesikringslovens § 37, stk. 2, til at indhente relevante oplysninger til brug for at kunne træffe afgørelse efter denne bekendtgørelse.
Stk. 2. Forsikringsselskaberne kan til brug for at kunne træffe afgørelse efter denne bekendtgørelse indhente anmeldeblanket, lægeerklæring I samt eventuel skadestuejournal hos Arbejdsmarkedets Erhvervssikring vedrørende samme legemsdel fra tilskadekomnes tidligere eller igangværende arbejdsulykkessager i det omfang, det er nødvendigt for at kunne træffe afgørelse. Forsikringsselskaberne kan tilsvarende hos Arbejdsmarkedets Erhvervssikring indhente anmeldeblanketten i tidligere eller verserende erhvervssygdomssager vedrørende samme legemsdel.