BEK 122/2025 · Bekendtgørelse om musikkonservatorierne og Operaakademiet
BEK 122/2025 Art. 62
Økonomi m.v.
Operaakademirådet fastsætter Operaakademiets budget efter indstilling fra lederen. Lederen har ansvaret for, at det godkendte budget overholdes. Lederen udarbejder årligt et regnskab og en beretning for Operaakademiets virksomhed.
Stk. 2. Udgifterne ved driften af Operaakademiet fordeles således mellem Det Kongelige Teater og Det Kongelige Danske Musikkonservatorium: 1) Lønudgiften til den daglige ledelse, jf. § 61, deles ligeligt mellem Det Kongelige Teater og Det Kongelige Danske Musikkonservatorium. 2) Lønudgifter til administrativt personale og kontorholdsudgifter deles ligeligt mellem Det Kongelige Teater og Det Kongelige Danske Musikkonservatorium. 3) Udgifter inklusiv lønninger ved Operaakademiets drift, der vedrører uddannelsen i de sceniske og dramatiske discipliner afholdes af Det Kongelige Teater. 4) Udgifter inklusiv lønninger ved Operaakademiets drift, der vedrører uddannelsen i de musikalske discipliner afholdes af Det Kongelige Danske Musikkonservatorium.