BEK 122/2025 · Bekendtgørelse om musikkonservatorierne og Operaakademiet
BEK 122/2025 Art. 61
Uddannelsesleder
Under Det Kongelige Teater oprettes en stilling som leder for Operaakademiet.
Stk. 2. Operaakademirådet ansætter og afskediger lederen.
Stk. 3. Lederen ansættes efter opslag.
Stk. 4. Lederen varetager den daglige ledelse af Operaakademiet. Lederen deltager i Operaakademirådets møder uden stemmeret.
Stk. 5. Lederen varetager med ansvar over for Operaakademirådet tilrettelæggelse og gennemførelse af undervisningen efter de gældende bestemmelser. Lederen skal i dette arbejde inddrage lærere og studerende.
Stk. 6. Lederen afgiver indstilling til Operaakademirådet i følgende sager: 1) Udfyldende bestemmelser til studie- og eksamensordning inden for de regler, som er fastsat af Operaakademirådet, jf. § 51, stk. 3. 2) Dispensation fra den studieordning, som er fastsat af Operaakademirådet. 3) Beskikkelse af censorer.
Stk. 7. Lederen afgiver udtalelse til Operaakademirådet om optagelse og relegering af studerende.
Stk. 8. Lederen afgiver indstilling til Operaakademirådet om ansættelse af ikke-faste lærere, jf. § 60, stk. 5 og stk. 6.