Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 1414/2024 · Bekendtgørelse om interoperabilitet mellem elektroniske vejafgiftssystemer og fremme af udvekslingen på tværs af landegrænser af oplysninger om manglende betaling af vejafgifter i Unionen

BEK 1414/2024 Art. 13

Vejafgiftsopkræveren

In KraftAmtlicher Text

Kontrakten mellem vejafgiftsopkræveren og EETS-udbyderen vedrørende levering af EETS skal tillade, at fakturaen for vejafgifterne udstedes direkte til EETS-brugeren af EETS-udbyderen. Vejafgiftsopkræveren kan kræve, at EETS-udbyderen fakturerer brugeren i vejafgiftsopkræverens navn og på dennes vegne.

Stk. 2. De vejafgifter, som vejafgiftsopkræverne opkræver hos EETS-brugerne, må ikke overstige tilsvarende nationale eller lokale vejafgiftssatser.

Stk. 3. Såfremt vejafgiftsopkræveren i medfør af lovgivningen i øvrigt kan indføre rabatter eller nedslag i en vejafgift, skal sådanne rabatter eller nedslag i vejafgifter være gennemsigtige, offentliggjorte og tilgængelige på samme vilkår for alle EETS-udbyderes kunder.

Stk. 4. Vejafgiftsopkræveren skal sørge for fortsat drift med forringede driftsvilkår, når funktionsforstyrrelserne kan tilregnes denne, for at køretøjer med udstyr som nævnt i § 12, stk. 5, kan færdes sikkert med minimale forsinkelser og uden at blive mistænkt for ikke at have betalt vejafgift.