Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 1414/2024 · Bekendtgørelse om interoperabilitet mellem elektroniske vejafgiftssystemer og fremme af udvekslingen på tværs af landegrænser af oplysninger om manglende betaling af vejafgifter i Unionen

BEK 1414/2024 Art. 12

Vejafgiftsopkræveren

In KraftAmtlicher Text

Vejafgiftsopkrævere skal på ikke-diskriminerende vis acceptere enhver EETS-udbyder, der anmoder om at udbyde EETS på den pågældende vejafgiftsopkrævers EETS-område.

Stk. 2. Vejafgiftsopkræverne skal samarbejde på en ikke-diskriminerende måde med EETS-udbydere eller -producenter eller bemyndigede organer med henblik på at vurdere interoperabilitetskomponenternes anvendelsesegnethed på EETS-områder inden for Danmark.

Stk. 3. Vejafgiftsopkrævere kan ikke kræve, at EETS-leverandøren benytter bestemte tekniske løsninger eller processer, som hindrer interoperabiliteten af en EETS-udbyders interoperabilitetskomponenter med elektroniske vejafgiftssystemer i andre EETS-områder.

Stk. 4. Vejafgiftsopkræverens godkendelse af en EETS-udbyder til et vejafgiftsområde er betinget af, at denne overholder forpligtelserne og de generelle betingelser i EETS-områdeerklæringen.

Stk. 5. Vejafgiftsopkræverne skal acceptere enhver type køretøjsudstyr, som kommer fra EETS-udbydere, de har kontrakt med, og som er blevet certificeret i overensstemmelse med den procedure, der er fastlagt i Kommissionens gennemførelsesretsakt, og som ikke optræder på en liste over ugyldiggjort køretøjsudstyr, jf. § 6, nr. 7.

Stk. 6. Ved uenighed om forhold i stk. 1-5 kan sagen indbringes for Forligsorganet, jf. § 33.