BEK 1318/2024 Art. 93
Meddelelser fra CHR
Enhver har adgang til oplysninger i CHR, jf. dog stk. 2-6.
Stk. 2. Der er ikke adgang til oplysninger om operatørers CPR- og telefonnumre samt e-mailadresser.
Stk. 3. Der er ikke adgang til oplysninger om ejere af heste.
Stk. 4. Der er ikke adgang til oplysninger, der er registreret frivilligt, jf. § 6 og § 79, stk. 13.
Stk. 5. Der er ikke adgang til oplysning om hvilke besætninger, der er udpeget til kontrol for overholdelse af reglerne i denne bekendtgørelse eller forordningerne nævnt i § 1, eller til kontroloplysninger for disse besætninger.
Stk. 6. Der er ikke adgang til oplysninger fra Fødevarestyrelsens interne databasekontrolsystemer om mangler eller overtrædelser af veterinære regler i besætninger.
Stk. 7. Oplysningerne, jf. stk. 1, kan uden vederlag hentes via internetadressen chr.fvst.dk eller via etablerede webservice.
Stk. 8. Anmodning om at få oplysninger fra CHR kan rettes til Fødevarestyrelsen. For udlevering af oplysninger fra CHR til private eller offentlige myndigheder opkræves betaling for de faktiske omkostninger, der er forbundet med udleveringen.
Stk. 9. Indsigelser over registerets indhold kan rettes til Fødevarestyrelsen.