BEK 1274/2024 · Bekendtgørelse om lagringspligt m.v. for olie
BEK 1274/2024 Art. 41
Oplysningspligt
Virksomheder, som udlejer lagerkapacitet til olieprodukter eller råolie, skal, jf. olieberedskabslovens § 14, stk. 2, efter anmodning give Energistyrelsen og den centrale lagerenhed alle oplysninger af relevans for at 1) vurdere, om der her i landet oplagres olieprodukter eller råolie af virksomheder, som har foretaget import, og som ikke er meddelt lagringspligt efter § 6, stk. 1, eller 2) supplere den løbende kontrol af de oplysninger, der er indberettet efter § 39.
Stk. 2. Øvrige virksomheder, der har betydning for den danske forsyning af olieprodukter eller råolie, skal efter olieberedskabslovens § 14, stk. 3, efter anmodning fremsende oplysninger til Energistyrelsen og den centrale lagerenhed.
Stk. 3. Den centrale lagerenhed og Energistyrelsen kan fastsætte frister for fremsendelse af oplysninger efter stk. 1 og 2.