Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 1274/2024 · Bekendtgørelse om lagringspligt m.v. for olie

BEK 1274/2024 Art. 40

Oplysningspligt

In KraftAmtlicher Text

Forud for indberetning af oplysninger efter § 39 skal virksomheden og den centrale lagerenhed foretage en rimelig grad af egenkontrol for at sikre, at de indberettede oplysninger er 1) korrekte, fyldestgørende og endelige, 2) konsistente med de tilsvarende oplysninger, som fremsendes af andre parter, og 3) opgjort i korrekte måleenheder, ved brug af korrekte vægtfylder og med korrekt periodisering.

Stk. 2. Virksomheder og den centrale lagerenhed skal, eventuelt ved indbyrdes kontakt, sikre indbyrdes konsistens af de indberettede oplysninger, hvad angår 1) aftaler mellem to parter om køb, salg m.v. af olieprodukter eller råolie, 2) gæld og tilgodehavender mellem to parter om olieprodukter eller råolie, herunder beholdningernes lagersteder, og 3) internationale og nationale lagerdækningsaftaler, herunder beholdningernes lagersteder.

Stk. 3. Med henblik på at sikre egenkontrol efter stk. 1 og 2 skal lagringspligtige virksomheder og den centrale lagerenhed fastsætte skriftlige forretningsgange, herunder interne kontroller, for lagerføring og varebevægelser om olieprodukter og råolie. Forretningsgangene skal bl.a. indeholde principper for kontering og registrering af bevægelser samt afstemning af månedlige opgørelser og procedurer for egenkontrol ved sammenligning med tidligere måneder og år.

Stk. 4. Virksomheder omfattet af § 39, stk. 2-4, skal senest 2 hverdage efter udløbet af den månedlige frist for indberetning foretage en yderligere kontrol af, at virksomhedens indberettede oplysninger ikke er mangelfulde og er konsistente med de tilsvarende oplysninger, som ved fristens udløb foreligger indberettet af andre parter, jf. stk. 1, nr. 2, og stk. 2, nr. 1 og 2. Hvis virksomheden konstaterer, at dens indberettede oplysninger er mangelfulde, skal virksomheden inden for de 2 nævnte hverdage fremsende korrekte oplysninger til den centrale lagerenhed.

Stk. 5. Den endelige frist for fremsendelse af korrekte og rettidige oplysninger efter § 39, stk. 2-4, og § 40, stk. 4, er den 20. i en måned, jf. dog § 39, stk. 6, med tillæg af 2 hverdage.