BEK 1274/2024 · Bekendtgørelse om lagringspligt m.v. for olie
BEK 1274/2024 Art. 13
Lagringspligtens størrelse og periodisering
På grundlag af den lagringspligtige omsætning efter § 12 for et kalenderår beregnes virksomhedens lagringspligt for den enkelte produktkategori for det følgende lagerår således: 1) For kategori 1, 2A, 2B og 3 udgør lagringspligten 22,3 pct. af den lagringspligtige omsætning for den pågældende kategori. Denne lagringspligt omfatter samlet både A- og B-lagre. 2) Af denne lagringspligt udgør B-lagrene for kategori 1 og 2B henholdsvis 8,0 pct. og 3,0 pct. af den lagringspligtige omsætning for den pågældende kategori.
Stk. 2. Energistyrelsen fastsætter en virksomheds lagringspligt og underretter virksomheden herom senest 2 måneder før lagerårets begyndelse. Ved fastsættelsen angives den andel af lagringspligten, som efter § 16, stk. 1, skal delegeres til den centrale lagerenhed, og den del, som skal dækkes af virksomheden.