Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 1274/2024 · Bekendtgørelse om lagringspligt m.v. for olie

BEK 1274/2024 Art. 12

Lagringspligtens størrelse og periodisering

In KraftAmtlicher Text

Virksomhedens lagringspligtige omsætning for et kalenderår beregnes for hver produktkategori som den samlede mængde af lagringspligtige olieprodukter, som virksomheden i denne periode har 1) solgt til slutbrugere eller ikke-lagringspligtige virksomheder her i landet, herunder salg til Forsvaret, 2) solgt til lagringspligtige virksomheder, der alene foretager produktion af råolie, og 3) forbrugt i egen virksomhed.

Stk. 2. I den lagringspligtige omsætning medregnes ikke følgende salg eller forbrug: 1) Salg til andre lagringspligtige virksomheder bortset fra salg til virksomheder omfattet af stk. 1, nr. 2. 2) Salg af en mængde olieprodukter, som ved købet befinder sig her i landet, og som ved købet allerede har dannet grundlag for beregning af lagringspligt for en anden virksomhed her i landet. 3) Salg til eksport, herunder salg til Grønland eller Færøerne. 4) Salg til bunkring (international søtrafik) for international fragt- og passagertransport. 5) Eget forbrug i raffinaderi og ved produktion af råolie.

Stk. 3. I den lagringspligtige omsætning medregnes salg eller forbrug af de biobrændstoffer og additiver, der er blandet med eller påregnes blandet med de solgte olieprodukter, i den pågældende produktkategori.

Stk. 4. Den lagringspligtige omsætning opgøres på grundlag af de månedlige oplysninger om varebevægelser og beholdninger i kalenderåret, som virksomheden har indberettet efter reglerne i kapitel 13.

Stk. 5. Den lagringspligtige omsætning justeres på grundlag af den revisorerklæring, som den lagringspligtige virksomhed har fremsendt til Energistyrelsen om rigtigheden af de månedligt fremsendte oplysninger, jf. § 43.