Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 1219/2024 · Bekendtgørelse om indtægtsramme og reguleringsregnskab for den, der varetager datahub

BEK 1219/2024 Art. 22

Differencer

In KraftAmtlicher Text

Forsyningstilsynet træffer årligt, samtidig med sin afgørelse om den datahubansvarlige virksomheds indtægtsramme, afgørelse om opgørelse af saldoen af den datahubansvarlige virksomheds difference (differencesaldo) i reguleringsåret, jf. stk. 2.

Stk. 2. Den datahubansvarlige virksomheds differencesaldo opgøres som den datahubansvarlige virksomheds differencesaldo fra året før reguleringsåret, tillagt den difference, der er opstået i reguleringsåret (årets difference), jf. dog stk. 3.

Stk. 3. Den datahubansvarlige virksomhed må ikke have en differencesaldo i brugernes favør i mere end 3 på hinanden følgende reguleringsår. 1. pkt. finder ikke anvendelse, såfremt en ændring af en tidligere afgørelse medfører, at der opstår en ny differencesaldo i brugernes favør for det eller de reguleringsår, som afgørelsen vedrører. En sådan differencesaldo skal være afviklet inden for det reguleringsår, der følger reguleringsåret, hvor den nye afgørelse blev truffet, medmindre Forsyningstilsynet godkender en længere afviklingsperiode.

Stk. 4. For hvert reguleringsår, hvor opgørelsen efter stk. 2 resulterer i en differencesaldo i brugernes favør, skal den datahubansvarlige virksomhed forelægge Forsyningstilsynet en plan for afviklingen af reguleringsårets aktuelle differencesaldo til Forsyningstilsynets godkendelse.

Stk. 5. Afvikling af en differencesaldo i brugernes favør sker ved, at den datahubansvarlige virksomhed undlader at opkræve en del af de indtægter, som den datahubansvarlige virksomhed, i forhold til sine indtægtsrammer i de to reguleringsår, som følger det reguleringsår, for hvilket en differencesaldo i brugernes favør først er opgjort, ellers ville være berettiget til at opkræve. Afvikling af en difference i egen favør sker ved, at den datahubansvarlige virksomhed opkræver indtægter ud over de indtægter, som den datahubansvarlige virksomhed, i forhold til sin indtægtsramme og inden for rammerne af stk. 3, ellers er berettiget til at opkræve.