Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 1219/2024 · Bekendtgørelse om indtægtsramme og reguleringsregnskab for den, der varetager datahub

BEK 1219/2024 Art. 21

Værdiopgørelse og afskrivning m.v.

In KraftAmtlicher Text

Aktiver, som er etableret af hensyn til tredjemand, og som er betalt af denne, indgår ikke i den datahubansvarlige virksomheds forrentningsgrundlag. Ændringer af aktiver, som sker af hensyn til tredjemand, og som er betalt af denne, anses ligeledes som straksafskrevet og indgår ikke i den datahubansvarlige virksomheds forrentningsgrundlag. Såfremt et aktiv betalt af tredjemand erstatter et eksisterende aktiv, som samtidig skrottes, kan den datahub ansvarlige virksomhed dog vælge, at det nye aktiv indgår i forrentningsgrundlaget. I dette tilfælde indgår det nye aktiv i beregningsmæssig henseende i afskrivningsgrundlaget med en værdi, svarende til det skrottede aktivs restværdi, og med en afskrivningsperiode svarende til det, der ville have været det skrottede aktivs resterende afskrivningsperiode. Den datahubansvarlige virksomhed meddeler sin beslutning til Forsyningstilsynet senest ved indsendelse af reguleringsregnskabet for året, hvor anlægget erstattes og skrottes.

Stk. 2. Aktiver, der betales af tredjemand, holdes regnskabsmæssigt adskilt fra den datahubansvarlige virksomheds øvrige aktiviteter. Det gælder også indtægter og omkostninger i forbindelse hermed.

Stk. 3. Såfremt der alene er tale om delvis omkostningsdækning fra tredjemand, skal der være regnskabsmæssig adskillelse mellem de dele af aktivet, der betales af tredjemand, og resten af aktivet.

Stk. 4. Såfremt der er tale om delvis omkostningsdækning fra tredjemand, skal dette fremgå af aftalen, jf. stk. 1.

Stk. 5. Indtægter fra tredjemand til dækning af driftsomkostninger modregnes i den datahubansvarlige virksomheds driftsomkostninger.