Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 1064/2024 · Bekendtgørelse om betingelser for etablering af datterselskaber, filialer eller repræsentationskontorer af virksomheder og personer fra højrisikotredjelande i Danmark og for etablering af filialer og repræsentationskontorer i højrisikotredjelande

BEK 1064/2024 Art. 1

In KraftAmtlicher Text

Virksomheder og personer, der udøver den type virksomhed, som er nævnt i hvidvasklovens § 1, stk. 1, nr. 1-12, 18 og 22, og som har hjemsted i et land, der er opført på Europa-Kommissionens liste over højrisikotredjelande, kan kun etablere datterselskaber, filialer eller repræsentationskontorer i Danmark, hvis højrisikotredjelandet på højt politisk plan har forpligtet sig til at afhjælpe de identificerede mangler i Den Finansielle Aktionsgruppes (FATF) offentlige erklæring om landet. Højrisikotredjelandet skal desuden have besluttet at anmode om teknisk bistand til at gennemføre Den Finansielle Aktionsgruppes (FATF) handlingsplan og afhjælpe de mangler, som Den Finansielle Aktionsgruppe (FATF) og Europa-Kommissionen har konstateret.

Stk. 2. Virksomheder og personer omfattet af stk. 1 skal forinden etablering af datterselskaber, filialer eller repræsentationskontorer i Danmark indsende dokumentation til Finanstilsynet for, at betingelserne i stk. 1 er opfyldt. Dette gøres f.eks. ved at fremsende dokumentation for, at højrisikotredjelandet er optaget på Europa-Kommissionens liste over lande, der opfylder betingelserne i stk. 1. Etablering kan først ske, når Finanstilsynet har meddelt virksomheden eller personen, at der er indsendt tilstrækkelig dokumentation for, at betingelserne i stk. 1 er opfyldt.