BEK 1049/2024 · Bekendtgørelse om tilskud til rydning og forberedelse til afgræsning 2024
BEK 1049/2024 Art. 16
Kriterier og forpligtelser
Hvis de samlede offentlige udgifter til projektet overstiger 3.600.000 kr., er tilsagnshaver forpligtet til at opsætte varige skilte eller tavler. Skiltene eller tavlerne skal 1) opsættes på et sted, som er tydeligt synligt for offentligheden, 2) være læsbare, 3) være vind- og vejrbestandige, 4) informere om projektet, herunder projektets titel, mål og resultater samt en kort beskrivelse af projektet, 5) fremhæve tilskuddet fra Den Europæiske Union, og 6) vise EU-logoet, jf. bilag 2.
Stk. 2. Hvis tilsagnet om tilskud for projekter om forberedelse til afgræsning omfatter tilskud til drikkevandsforsyning eller elforsyning, og de samlede offentlige udgifter til projektet overstiger 360.000 kr., er tilsagnshaver forpligtet til at opsætte et forklarende skilt eller tilsvarende elektronisk skærm. Skiltet eller skærmen skal 1) opsættes på et sted, som er tydeligt synligt for offentligheden, 2) være læsbart, 3) være vind- og vejrbestandigt, 4) informere om projektet, herunder projektets titel, mål og resultater samt en kort beskrivelse af projektet, 5) fremhæve tilskuddet fra Den Europæiske Union, og 6) vise EU-logoet, jf. bilag 2.
Stk. 3. Hvis tilsagnshaver har et officielt websted eller en officiel profil på en social medieplatform, er tilsagnshaver forpligtet til at skilte her ved at 1) informere om projektet, herunder projektets titel, mål og resultater samt en kort beskrivelse af projektet, 2) fremhæve tilskuddet fra Den Europæiske Union, og 3) vise EU-logoet, jf. bilag 2.
Stk. 4. Hvis projektet omfatter dokumenter og kommunikationsmateriale, der vedrører gennemførelsen af projektet, og som er beregnet til offentligheden eller deltagerne, er tilsagnshaver forpligtet til at skilte på dette materiale ved at 1) informere om projektet, herunder projektets titel, mål og resultater samt en kort beskrivelse af projektet, 2) fremhæve tilskuddet fra Den Europæiske Union, og 3) vise EU-logoet, jf. bilag 2.
Stk. 5. Der skal skiltes, jf. stk. 1 og 2, så snart den fysiske gennemførelse af projektet påbegyndes og indtil datoen for slutudbetaling.
Stk. 6. Der skal skiltes, jf. stk. 3 og 4, senest 7 kalenderdage efter datoen for modtagelse af tilsagn om tilskud og indtil datoen for slutudbetaling.