Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 1027/2024 · Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed

BEK 1027/2024 Art. 7

Ansøgning om godkendelse

In KraftAmtlicher Text

Ansøgning om godkendelse skal indgives til kommunalbestyrelsen, jf. dog stk. 8.

Stk. 2. Ansøgningen skal indgives ved anvendelse af den digitale selvbetjening, Byg og Miljø.

Stk. 3. Hvis godkendelsen skal meddeles af Miljøstyrelsen, videresendes ansøgningen automatisk til Miljøstyrelsen via den digitale selvbetjening. Bortset fra i de i stk. 8 nævnte tilfælde skal kommunalbestyrelsen udarbejde en udtalelse i sagen. Udtalelsen skal omfatte oplysninger om kommunalbestyrelsens holdning til spildevandsforhold, trafikale forhold og forholdet til kommunens planlægning, herunder handleplaner til efterlevelse af vandområde- og naturplaner, samt oplysninger om bilag 4-arter i lov om naturbeskyttelse. Kommunalbestyrelsen sender snarest muligt efter modtagelse af ansøgningen udtalelsen via den digitale selvbetjening til virksomheden og via mail til Miljøstyrelsen.

Stk. 4. Ansøgninger, der ikke indgives ved anvendelse af den digitale selvbetjening efter stk. 2, afvises, jf. dog stk. 5 og 6.

Stk. 5. Hvis godkendelsesmyndigheden finder, at der foreligger særlige forhold, der gør, at ansøgningen ikke kan indgives ved digital selvbetjening, skal godkendelsesmyndigheden tilbyde, at ansøgningen kan indgives på en anden måde end ved den digitale selvbetjening efter stk. 2.

Stk. 6. Godkendelsesmyndigheden kan helt ekstraordinært ud over de i stk. 5 nævnte tilfælde undlade at afvise en ansøgning eller anmeldelse, der ikke er indgivet ved den digitale selvbetjening efter stk. 2, hvis der ud fra en samlet økonomisk vurdering er klare fordele for godkendelsesmyndigheden ved at modtage ansøgningen på anden måde end digitalt.

Stk. 7. En digital ansøgning anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for kommunalbestyrelsen.

Stk. 8. Ansøgning om godkendelse af fyringsanlæg på platforme på havet, jf. bilag 1, listepunkt 1.1 c, og af havbrug, jf. bilag 2, listepunkt I 205, indgives til Miljøstyrelsen ved anvendelse af den digitale selvbetjening, Byg og Miljø. En digital ansøgning anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for Miljøstyrelsen.