Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 977/2024 · Bekendtgørelse om udlejning af almene boliger m.v.

BEK 977/2024 Art. 38

Udlejning efter annoncering

In KraftAmtlicher Text

Har kommunalbestyrelsen og boligorganisationen indgået en aftale om udlejning af almene familieboliger efter annoncering, jf. § 60 a i almenboligloven, sørger boligorganisationen for, at annonceringen efter boligsøgende til de ledige boliger sker på DanmarkBolig.dk og yderligere i et eller flere andre relevante medier. Annonceringen på DanmarkBolig.dk skal ske senest 8 dage efter, at aftalen er trådt i kraft.

Stk. 2. Annoncen skal indeholde følgende oplysninger: 1) En beskrivelse af den eller de ledige boliger. 2) Eventuelle kriterier for at komme i betragtning til en ledig bolig. 3) En passende frist, inden for hvilken boligsøgende skriftligt skal tilkendegive deres interesse i en eller flere af de annoncerede boliger. 4) Tid og sted for en eventuel besigtigelse af én eller flere af de annoncerede boliger. 5) Hvornår afgørelsen om tildelingen af en bolig forventes at kunne foreligge.

Stk. 3. Hvis flere boligsøgende ønsker at leje den samme bolig og opfylder eventuelle kriterier, trækker boligorganisationen lod om, hvem boligen udlejes til. Lodtrækningen skal foretages af boligorganisationens revisor.