BEK 977/2024 · Bekendtgørelse om udlejning af almene boliger m.v.
BEK 977/2024 Art. 37
Afvisning i omdannelsesområder
I en almen boligafdeling, der er beliggende i et omdannelsesområde, jf. almenboliglovens § 61 a, stk. 4, skal boligorganisationen afvise boligsøgende på ventelisten, som ikke allerede har en bolig i afdelingen, når den boligsøgende og dennes eventuelle ægtefælle modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp efter lov om aktiv socialpolitik, jf. almenboliglovens § 51 c, stk. 1 og 2.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan i helt særlige tilfælde dispensere fra bestemmelsen i stk. 1. Ved kommunalbestyrelsens afgørelse lægges bl.a. vægt på: 1) Om den boligsøgende eller dennes eventuelle ægtefælle har udsigt til inden for en kort periode at komme i arbejde eller uddannelse. 2) Om den boligsøgende eller dennes eventuelle ægtefælle inden for kort tid må antages at overgå til førtids- eller folkepension. 3) Den boligsøgendes udsigt til at kunne opnå en bolig uden for området. 4) Andre særlige forhold, der efter omstændighederne vil medføre, at en afvisning vil ramme den boligsøgende uforholdsmæssigt hårdt.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal hvert år den 1. juli indberette antallet af dispensationer efter stk. 2 i det forløbne år til Social- og Boligstyrelsen.