BEK 924/2024 Art. 37
Dyrkningsrelaterede tiltag
En virksomhed, der dyrker kartofler, kan fra den 1. november 2024 foretage jordbearbejdning af det areal, hvorpå der har været dyrket kartofler.
Stk. 2. En virksomhed, der er autoriseret læggekartoffelavler, og en virksomhed, der producerer spisekartofler, kan endvidere fra den 1. november 2024 foretage jordbearbejdning af det areal, hvorpå der i den kommende dyrkningssæson skal dyrkes kartofler.
Stk. 3. En virksomhed, der har fået pålæg om restriktioner med henblik på at bekæmpe kartoffelbrok eller kartoffelcystenematoder, kan uanset § 36, stk. 1, foretage jordbearbejdning fra den 1. oktober 2024 på de arealer, der er omfattet af restriktioner.