Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 756/2024 · Bekendtgørelse om kommunal støtte til etablering af net til højhastighedsbredbånd

BEK 756/2024 Art. 10

Udbud

In KraftAmtlicher Text

Kommunen kan ikke yde støtte, hvor udbetalingen af støtte vil skulle ske til en part, der ikke har efterkommet et krav om tilbagebetaling af tilskud, herunder tilbagebetaling af tilskud, som Europa-Kommissionen har erklæret ulovlig og uforenelig med statsstøttereglerne. Der kan endvidere ikke ydes støtte, hvor udbetalingen skal ske til en part, der må anses for kriseramt, jf. § 3, stk. 1, nr. 3.

Stk. 2. Kommunen skal stille krav om, at tilbudsgiver skal underrette kommunen, hvis den tilbudsgiver, der tildeles opgaven, efterfølgende anses for at være kriseramt, eller hvis der opstår tvivl herom frem til tidspunktet for udbetaling af støtten. Kommunen skal endvidere stille krav om, at tilbudsgiver skal underrette kommunen om eventuel modtaget støtte, som Europa-Kommissionen har erklæret ulovlig og uforenelig med statsstøttereglerne.

Stk. 3. En kommune må ikke give støtte til dækning af omkostninger, som tilbudsgiveren allerede har modtaget offentlig støtte til. Kommunen må endvidere kun tildele støtte til en tilbudsgiver, hvis arbejdet ikke er påbegyndt før tildeling af opgaven, jf. § 3, stk. 1, nr. 13.

Stk. 4. Kommunen skal kræve, at tilbudsgivers tilbud skal indeholde erklæringer om, at de oplysninger, der fremgår af stk. 1-3, er korrekte. Styrelsen for Dataforsyning og Infrastrukturs skabelon for disse erklæringer skal benyttes. Erklæringerne skal være underskrevet af et tegningsberettiget medlem af den virksomhed, støtten skal udbetales til, og bekræfte, at projektet kun vil blive gennemført, hvis der opnås støtte.