Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 514/2024 · Bekendtgørelse om Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram

BEK 514/2024 Art. 3

Administration

In KraftAmtlicher Text

GUDP-bestyrelsen beslutter på baggrund af bestyrelsens strategi og handlingsplan årlige indkaldelser af ansøgninger, jf. GUDP-lovens § 4, stk. 1 og 3.

Stk. 2. GUDP-bestyrelsen offentliggør i forbindelse med indkaldelse af ansøgninger, jf. stk. 1, på GUDP’s hjemmeside de generelle samt mere specifikke kriterier, der indgår i vurdering af ansøgningerne, og de maksimale støttesatser, der skal være gældende for de projektaktiviteter, som de respektive indkaldelser vedrører, jf. dog GUDP-lovens § 9, stk. 2.

Stk. 3. GUDP-bestyrelsen træffer på baggrund af ansøgningerne afgørelse om ydelse af tilskud til gennemførelse af projektaktiviteter, jf. §§ 18-24.

Stk. 4. Den maksimale støttesats, som det enkelte projekt og den enkelte tilsagnshaver kan opnå bestemmes ud fra projektform, aktivitetstype og virksomhedsstørrelsen, jf. bilaget.

Stk. 5. Der kan ansøges om støtte til projektaktiviteter inden for den beløbsramme, som bestyrelsen fastsætter i indkaldelsen af ansøgninger.

Stk. 6. GUDP-bestyrelsen kan indhente faglig rådgivning fra sagkyndige i forbindelse med afgørelse om ydelse af tilskud efter stk. 3.