Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 383/2024 · Bekendtgørelse for Grønland om eksamener m.v. for godkendte revisorer

BEK 383/2024 Art. 26

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

In KraftAmtlicher Text

For eksaminationen i modulerne A og B ved den skriftlige prøve til revisoreksamen finder § 11, stk. 2 og 3, i bekendtgørelse nr. 1045 af 30. juni 2016 om eksamener m.v. for godkendte revisorer anvendelse.

Stk. 2. Den skriftlige eksamination i modul C, der har en varighed af fire timer, skal dække områderne andre erklæringer med sikkerhed, jf. § 1, stk. 2, i revisorloven, som sat i kraft for Grønland ved kongelig anordning, og andre erklæringer, jf. § 1, stk. 3, i revisorloven, som sat i kraft ved kongelig anordning, samt områderne nævnt i denne bekendtgørelses § 12, stk. 3, i det omfang, det har betydning for disse erklæringer.

Stk. 3. For afholdelsen og bedømmelsen af modulerne A, B og C finder § 2, stk. 1, § 6, stk. 7, § 11, stk. 1, 3 og 4, § 13, stk. 1, 2. pkt., og §§ 17-22 med de fornødne tilpasninger tilsvarende anvendelse.

Stk. 4. Betaling for deltagelse i modulerne A, B og C opkræves af FSR - danske revisorer. Betalingen kan ikke overstige det beløb, der i 2020 er opkrævet for deltagelse i hvert modul reguleret den 1. januar i årene 2021-23 efter det generelle pris- og lønindeks inkl. niveaukorrektion. Betalingen omfatter udgifter, der er nødvendige for afholdelsen af eksamen, herunder udgifter til honorarer og administration. Et over- eller underskud ved afholdelsen af modulerne A, B og C indregnes i de samlede indtægter/udgifter vedrørende afholdelsen af de i § 1 nævnte skriftlige prøver og eksamener.