BEK 383/2024 · Bekendtgørelse for Grønland om eksamener m.v. for godkendte revisorer
BEK 383/2024 Art. 25
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
En person kan i 2024 indstille sig til modul A, B eller C ved den skriftlige revisoreksamen, jf. stk. 2, hvis den pågældende inden ikrafttrædelsen af denne bekendtgørelse har bestået et eller flere af modulerne A, B og C i henhold til reglerne i bekendtgørelse nr. 1045 af 30. juni 2016 om eksamener m.v. for godkendte revisorer.
Stk. 2. Modulerne A, B og C afholdes ikke efter 2024.
Stk. 3. Tilsiger antallet af tilmeldte til et af modulerne A, B og C det, kan Eksamensudvalget beslutte, at eksamen vedrørende et modul kan aflægges enten som en mundtlig prøve vedrørende det pågældende modul eller ved aflevering af en afløsningsopgave med efterfølgende mundtligt forsvar. Udvalget fastsætter de nærmere regler herfor. Erhvervsstyrelsen skal godkende udvalgets beslutning.
Stk. 4. Tilmelding til et eller flere af modulerne A, B eller C indgives til FSR - danske revisorer i en form, der er fastsat af FSR - danske revisorer. Tilmelding skal være modtaget i FSR - danske revisorer senest den 1. juni 2024.