Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 159/2024 · Bekendtgørelse om optagelse på folketingsvalglisten af personer, der er ansat i den danske stat og beordret til tjeneste uden for riget, og som er folkeregistreret på Færøerne eller bopælsregistreret i Grønland

BEK 159/2024 Art. 16

Afgørelsens gyldighedsperiode

In KraftAmtlicher Text

Afgørelse om optagelse på valglisten efter §§ 12 og 15 gælder i 2 år fra afgørelsens dato, jf. dog stk. 2-4.

Stk. 2. Afgørelse skal være truffet senest på 7.-dagen før et valg eller en folkeafstemning for at have gyldighed for det pågældende valg, jf. lovens § 18, stk. 6, 2. pkt. Træffes afgørelse senere end 7.-dagen før et valg, har afgørelsen virkning fra dagen efter det pågældende valg til og med 2 år efter afgørelsens dato.

Stk. 3. Ansøger en vælger, der er optaget på folketingsvalglisten efter reglerne i denne bekendtgørelse, om fornyet optagelse på valglisten inden udløbet af 2-årsperioden, forlænger kommunalbestyrelsen perioden, indtil der er truffet afgørelse.

Stk. 4. Træffes der afgørelse om fornyet optagelse på valglisten i medfør af lovens § 2, stk. 1 eller 2, eller § 2, stk. 4, jf. stk. 1 eller 2, inden udløbet af 2-årsperioden for en tidligere meddelt afgørelse om optagelse på valglisten, afkortes perioden for den tidligere afgørelse, idet afgørelsen om fornyet optagelse på valglisten har gyldighed i 2 år fra afgørelsens dato.

Stk. 5. Afgørelse om optagelse på valglisten bortfalder, hvis vælgeren registreres i CPR som udrejst fra riget eller på ny bopælsregistreres i CPR i Danmark.