BEK 36/2024 · Bekendtgørelse om brevstemmeafgivning i kriminalforsorgens fængsler og arresthuse
BEK 36/2024 Art. 10
Den almindelige fremgangsmåde ved brevstemmeafgivning
Til Europa-Parlamentsvalg foregår stemmeafgivningen på følgende måde: 1) På stemmesedlen skriver vælgeren navnet eller bogstavbetegnelsen for et parti, der har opstillet kandidater til valget. Ønsker vælgeren at stemme på en bestemt kandidat, skrives navnet på denne, eventuelt med tilføjelse af partinavnet eller bogstavbetegnelsen for det parti, som kandidaten er opstillet for. Mindst én af de tre rubrikker på stemmesedlen skal udfyldes. 2) Derefter følges samme fremgangsmåde som ved folketingsvalg, jf. § 9, nr. 2-6.