BEK 1600/2023 · Bekendtgørelse om finansielle rapporter for Arbejdsmarkedets Tillægspension
BEK 1600/2023 Art. 8
Oplysninger
Ud over de oplysninger, som kræves i de internationale regnskabsstandarder omfattet af § 4, stk. 1, skal der i årsregnskabet gives de supplerende oplysninger, som fremgår af dette kapitel.
Stk. 2. Medmindre andet er anført, finder bestemmelserne i dette kapitel anvendelse på årsrapporten og koncernregnskabet.
Stk. 3. De oplysninger, der skal gives i medfør af dette kapitel, skal være indeholdt i en særskilt del af årsrapporten, der er tydeligt afgrænset og benævnt »noter«. Hvis oplysningerne gives ved at henvise til ledelsesberetningen eller andre dele af årsrapporten, der ikke indgår i årsregnskabet, skal henvisningen være præcis og afgrænse de pågældende oplysninger i forhold til andre oplysninger, der ikke er omfattet af oplysningskrav efter dette kapitel.
Stk. 4. ATP skal sikre, at de oplysninger, der skal gives i medfør af dette kapitel, omfattes af revision, jf. § 25 k i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.