BEK 1600/2023 · Bekendtgørelse om finansielle rapporter for Arbejdsmarkedets Tillægspension
BEK 1600/2023 Art. 7
Bestemmelser om særlige poster i balancen
Balancens passivside i årsregnskabet skal indeholde en post benævnt »Ufordelte midler«, som skal opgøres til det beløb, som svarer til den regnskabsmæssige værdi af de samlede aktiver med fradrag af posterne i § 6 og summen af den regnskabsmæssige værdi af øvrige forpligtelser.
Stk. 2. Posten i stk. 1 skal indeholde posten »Langsigtet supplerende hensættelse«, som skal opgøres i overensstemmelse med det hensættelsesgrundlag, som ATP har anmeldt til Finanstilsynet.
Stk. 3. Posten i stk. 1 skal indeholde posten »Bonuspotentiale«, som skal opgøres til det beløb, som svarer til den regnskabsmæssige værdi af de samlede aktiver med fradrag af posterne i § 6, posten i stk. 2 og summen af den regnskabsmæssige værdi af øvrige forpligtelser.