BEK 1436/2023 · Bekendtgørelse om søfarendes hviletid
BEK 1436/2023 Art. 5
Ansatte skal have regelmæssige hvileperioder, der er tilstrækkelig lange til at sikre sundheden og sikkerheden.
Stk. 2. For ansatte på 18 år eller derover skal hviletiden være på mindst 10 timer i enhver 24-timers periode, jf. dog § 6, stk. 4. Hviletiden kan deles i højst to perioder, hvoraf den ene mindst skal være på 6 timer, jf. dog §§ 9 og 10. Tiden mellem to på hinanden følgende hvileperioder må ikke overstige 14 timer.
Stk. 3. Den samlede hviletid for en uge skal være på mindst 77 timer.
Stk. 4. På søn- og helligdage må rederen ikke pålægge en ansat arbejde, som kan udsættes.
Stk. 5. På søn- og helligdage bør der endvidere så vidt muligt gives ansatte, som ønsker det, lejlighed til uforstyrret at holde gudstjeneste om bord.