BEK 1366/2023 · Bekendtgørelse om forretningsorden for Ankestyrelsen
BEK 1366/2023 Art. 14
Afholdelse af møder m.v.
Ankestyrelsen beslutter, om et møde kan afholdes ved fysisk fremmøde, via digitalt medie, telefon eller lignende, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. Møder som nævnt i § 12, stk. 2 og 3, kan alene afholdes ved fysisk fremmøde. Er det på grund af ekstraordinære omstændigheder ikke muligt at gennemføre mødet ved fysisk fremmøde, kan Ankestyrelsen beslutte, at mødet afholdes via digitalt medie.
Stk. 3. Ankestyrelsen kan beslutte, at en deltager i mødet i helt særlige tilfælde og som følge af dennes særlige behov kan deltage i et møde via digitalt medie, telefon eller lignende.