Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 1366/2023 · Bekendtgørelse om forretningsorden for Ankestyrelsen

BEK 1366/2023 Art. 13

Afholdelse af møder m.v.

In KraftAmtlicher Text

Konsulenter med særlig sagkundskab om de forhold, som sagerne vedrører, kan deltage i møder uden stemmeret.

Stk. 2. I sager afgjort af børne- og ungeudvalget, hvor Ankestyrelsens afgørelser kan indbringes for domstolene efter reglerne i retsplejelovens kapitel 43 a, og i sager, hvor Ankestyrelsen skal træffe afgørelse i sager om adoption uden samtykke, jf. § 10 i adoptionsloven, skal der på møderne deltage en børnesagkyndig konsulent uden stemmeret. Den børnesagkyndige konsulent skal være kyndig i børne- eller ungdomspsykiatri, psykologi eller pædagogik eller have en lignende, relevant uddannelse.

Stk. 3. Vurderer Ankestyrelsen, at det er nødvendigt for behandlingen af en sag, jf. § 11 c, stk. 1, nr. 1, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, kan Ankestyrelsen anmode private, der har kendskab til barnet eller den unge, om at deltage på mødet. Ankestyrelsen skal ved anmodningen gøre opmærksom på, at den adspurgte ikke har pligt til at deltage på mødet.

Stk. 4. Stk. 3 finder ikke anvendelse i sager, som Ankesty‍relsen behandler efter adoptionsloven.