Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 1349/2023 · Bekendtgørelse om varetagelse af gasforsyningssikkerheden

BEK 1349/2023 Art. 2

Definitioner

In KraftAmtlicher Text

I denne bekendtgørelse forstås ved: 1) Aftagested: Et eller flere målersteder, som er beliggende på samme adresse eller på forskellige adresser med en indbyrdes afstand på højst 500 meter, der er ejet af en koncern som defineret i selskabsloven, eller som er ejet af en virksomhed, der ikke er en del af en koncern. 2) Beskyttede gaskunder: De danske gaskunder, som Energistyrelsen har fastsat skal være beskyttede gaskunder i henhold til artikel 2, nr. 5, i forsyningssikkerhedsforordningen. 3) Energinet: Energinet som udøver af systemansvarlig virksomhed. 4) Ikke-beskyttede gaskunder: De danske gaskunder, hvis årlige gasforbrug er højere end den fastsatte kubikmetergrænse, og som kan blive pålagt at reducere eller stoppe deres gasforbrug, hvis Danmark er i kriseniveauet Emergency. 5) Krisesituation: En situation, hvor der er erklæret et af kriseniveauerne Early Warning, Alert eller Emergency for Danmark i henhold til artikel 11 i forsyningssikkerhedsforordningen. 6) Kubikmetergrænse: En fastsat tærskelværdi for danske virksomheders årlige gasforbrug per aftagested, som bruges til at fastlægge, hvilke danske gaskunder som får status af beskyttede eller ikke-beskyttede gaskunder for det efterfølgende gasår. Tærskelværdien udregnes på baggrund af Energistyrelsens fastsatte beskyttelsesniveau efter artikel 2, nr. 5, i forsyningssikkerhedsforordningen. 7) Nødforsyningsplan: Den nationale plan, som Energistyrelsen har udarbejdet og opdaterer regelmæssigt i henhold til artikel 10 i forsyningssikkerhedsforordningen, og som beskriver de foranstaltninger, der skal træffes for at eliminere eller afbøde konsekvenserne af en gasforsyningsafbrydelse. 8) Solidaritetsgas: Gas, som Danmark anmoder om at modtage fra en nabomedlemsstat eller bliver anmodet om at levere til en nabomedlemsstat i kriseniveauet Emergency i henhold til artikel 13 i forsyningssikkerhedsforordningen. 9) Systemansvarsbekendtgørelse: Bekendtgørelse nr. 1047 af 28. maj 2021 om systemansvarlig virksomhed og anvendelse af gassystemet med evt. senere ændringer.

Stk. 2. Med forbehold for definitionerne i stk. 1 finder de definitioner i lovbekendtgørelse nr. 1100 af 16. august 2023 om gasforsyning, som er relevante for anvendelsen af denne bekendtgørelse, ligeledes anvendelse.