BEK 1349/2023 · Bekendtgørelse om varetagelse af gasforsyningssikkerheden
BEK 1349/2023 Art. 1
Bekendtgørelsens formål
Bekendtgørelsen har til formål at fastlægge ansvar og opgaver for sikring af gas- forsyningssikkerheden i Danmark i henhold til lov om gasforsyning og Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 2017/1938 af 25. oktober 2017 om foranstaltninger til opretholdelse af naturgasforsyningssikkerheden og ophævelse af forordning nr. 994/2010 (forsyningssikkerhedsforordningen).
Stk. 2. Bekendtgørelsen har endvidere til formål at fastsætte, hvilke gasforbrugere der er beskyttede gaskunder i Danmark i henhold til forsyningssikkerhedsforordningen, og hvilke gasforbrugere der får status af ikke-beskyttede gaskunder, når kriseniveauet Emergency er erklæret for Danmark i henhold til artikel 11 i forsyningssikkerhedsforordningen.