BEK 1333/2023 Art. 2
Skriftlig kommunikation skal ske gennem en digital selvbetjeningsløsning, som Statens Kunstfond stiller til rådighed, herunder ved brug af MitID eller den til enhver tid gældende nationale eID-løsning.
Stk. 2. Digital kommunikation efter stk. 1, anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for Statens Kunstfond.
Stk. 3. Hvor flere personer i et fællesskab, herunder et orkester eller en forening, er ansøger, finder stk. 1 anvendelse, hvis mindst en af de deltagende personer er i besiddelse af MitID eller den til enhver tid gældende nationale eID-løsning.
Stk. 4. Skriftlig kommunikation, som ikke er indgivet ved anvendelse af den digitale selvbetjeningsløsning, jf. stk. 1, afvises af Statens Kunstfond, jf. dog § 3.