BEK 1333/2023 Art. 1
Bekendtgørelsen finder anvendelse for al skriftlig kommunikation mellem ansøger og Statens Kunstfond ved administration af kunststøtte efter § 3, stk. 1, i lov om Statens Kunstfonds virksomhed.
Stk. 2. Ved skriftlig kommunikation, jf. stk. 1, forstås afsendelse og modtagelse af dokumenter, herunder ansøgning om kunststøtte, afrapportering m.v.
Stk. 3. Ved ansøger, jf. stk. 1, forstås både fysiske personer og juridiske personer, som ansøger om kunststøtte efter § 3, stk. 1, i lov om Statens Kunstfonds virksomhed.