BEK 1229/2023 Art. 3
Sejladssikkerhed
En aktivitet må kun gennemføres, hvis den ansvarlige har foretaget en konkret vurdering af risikoen, som viser, at sejladssikkerheden ikke vil blive nævneværdigt forringet, og at den frie sejlads ikke hindres.
Stk. 2. Vurderingen af sejladssikkerheden, jf. stk. 1, skal være dokumenteret. Dokumentationen skal opbevares mindst tre måneder efter aktiviteten er gennemført, og skal på Søfartsstyrelsens anmodning indsendes hertil.
Stk. 3. Vurderingen af sejladssikkerheden skal indeholde en konkret vurdering af de relevante risici, som aktiviteten medfører, samt en beskrivelse af forebyggende foranstaltninger til at mindske og/eller forebygge disse 1) Vejledning om metoder til vurdering af sejladssikkerheden og eksempler på forebyggende foranstaltninger m.v. kan findes på Søfartsstyrelsens hjemmeside. .
Stk. 4. Søfartsstyrelsen kan ved bygge- og anlægsopgaver til søs kræve, at den ansvarlige udarbejder en overordnet risikoanalyse herfor efter internationalt anerkendte standarder 2) Eksempelvis efter principperne i FN's internationale søfartsorganisations (IMOs) vejledning, senest MSC-MEPC. 2/Circ. 12/Rev. 2, Revised guidelines for formal safety assesment (FSA) for use in the IMO rule-making process. .
Stk. 5. Sejlads med bemandede ubåde under vandoverfladen må ikke finde sted uden Søfartsstyrelsens tilladelse. Ansøgning om en tilladelse skal fremsendes til Søfartsstyrelsen senest 4 uger før sejladsen planlægges gennemført og indeholde de informationer, der er fastlagt i bilag 1.
Stk. 6. Sejlads med autonome fartøjer eller droner, der kontrolleres uden en fast kabelforbindelse, må ikke finde sted medmindre Søfartsstyrelsens har givet tilladelse hertil. Ansøgning om en tilladelse skal fremsendes til Søfartsstyrelsen senest 4 uger før sejladsen planlægges gennemført og indeholde de informationer, der er fastlagt i bilag 2.