BEK 1216/2023 · Bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats
BEK 1216/2023 Art. 101
Nytteindsats
Ved etablering af nytteindsats skal spørgsmålet om etableringen have været drøftet mellem arbejdsgiveren og en tillidsrepræsentant fra den relevante faggruppe på det pågældende P.nr.
Stk. 2. Det skal fremgå af arbejdsgiverens tilbud om etableringen, at tillidsrepræsentanten, jf. stk. 1, er blevet hørt om ansøgningen.
Stk. 3. Forud for etableringen skal der foreligge skriftlig tilkendegivelse fra arbejdsgiveren og tillidsrepræsentanten om, hvorvidt betingelserne i stk. 1 og 2 er opfyldt.
Stk. 4. Er der ikke en tillidsrepræsentant for den relevante faggruppe på det pågældende P-nr., inddrages én medarbejderrepræsentant i følgende rækkefølge: 1) En tillidsrepræsentant for den relevante faggruppe hos arbejdsgiveren opgjort på CVR-nr. 2) En fællestillidsrepræsentant hos arbejdsgiveren, opgjort på CVR-nr. 3) En medarbejderrepræsentant for den relevante faggruppe hos arbejdsgiveren opgjort på P-nr.
Stk. 5. Hvis den relevante tillidsrepræsentant, jf. stk. 1 og 4, er fraværende fra arbejdet på grund af sygdom, ferie eller andre forhold i mere end 3 arbejdsdage, kan arbejdsgiveren i stedet inddrage den næste medarbejderrepræsentant i rækkefølgen efter stk. 4.