BEK 1152/2023 Art. 13
Kriterier og forpligtelser
Tilsagnshaver er forpligtet til følgende, når tilsagn om tilskud til rydning af tilgroede arealer er opnået: 1) Gennemføre projektet i overensstemmelse med tilsagnet, herunder at hovedparten af bevoksningen indenfor det indtegnede projektområde skal ryddes, så det efterfølgende fremstår ryddet og lysåbent. 2) Informere om den offentlige medfinansiering af projektet, herunder skilte, jf. bilag III i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 808/2014 af 17. juli 2014. 3) Afslutte projektet og sende udbetalingsanmodning senest den 10 juni 2025. 4) Have opnået de nødvendige tilladelser og dispensationer fra offentlige myndigheder, inden anmodning om udbetaling indsendes. 5) Have et særskilt regnskabssystem eller en passende regnskabskode for alle transaktioner med tilknytning til projektet. 6) Rydningen af arealerne kun foretages i perioden fra den 15. juli til og med den 31. marts. 7) Fjerne ryddet materiale fra projektområdet senest ved projektets afslutning, jf. nr. 3. 8) Udgiftsbilagene er udstedt til tilsagnshaver.