Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 668/2023 · Bekendtgørelse om et skibsfinansieringsinstitut

BEK 668/2023 Art. 14

Skibskreditobligationer – sikkerheder og løbetid

In KraftAmtlicher Text

Som sikkerhed af særlig god bonitet kan kun anvendes følgende: 1) Indskud i eller garanti fra centralbanker med kreditkvalitetstrin 2 eller bedre, jf. artikel 114, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber. 2) Garanti fra centralregeringer med kreditkvalitetstrin 2 eller bedre, jf. artikel 114, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber. 3) Garanti fra regionale eller lokale myndigheder med kreditkvalitetstrin 2 eller bedre, jf. artikel 114, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber, som opfylder artikel 115, stk. 2 eller 4, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber. 4) Obligationer og gældsbreve udstedt eller garanteret af centralregeringer med kreditkvalitetstrin 2 eller bedre, jf. artikel 114, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber, inden for 90 pct. af værdipapirets officielt noterede kursværdi. 5) Obligationer og gældsbreve inden for 90 pct. af værdipapirets officielt noterede kursværdi, udstedt eller garanteret af regionale eller lokale myndigheder med kreditkvalitetstrin 2 eller bedre, jf. artikel 114, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber, og som opfylder artikel 115, stk. 2 eller 4, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber. 6) Særligt dækkede obligationer, særligt dækkede realkreditobligationer, realkreditobligationer samt andre obligationer, som frembyder tilsvarende sikkerhed, udstedt af et kreditinstitut, der er meddelt tilladelse i et land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, inden for 90 pct. af værdipapirets officielt noterede kursværdi. Værdipapirer, der er efterstillet andre tilgodehavender, kan ikke anvendes. 7) Kasseobligationer, skibskreditobligationer eller særligt dækkede obligationer udstedt af et skibs-finansieringsinstitut eller af et kreditinstitut, der er et skibsfinansieringsinstituts moder- eller dattervirksomhed. 8) Garanti udstedt af eller indskud i et kreditinstitut, der kvalificerer til kreditkvalitetstrin 2 eller bedre, jf. artikel 129, stk. 1, litra a-c, og artikel 129, stk. 1a, sidste afsnit i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber, efter nøje prøvelse og forsigtig vurdering i hvert enkelt tilfælde. 9) Lignende sikkerhed med en tilsvarende særlig høj likviditet og en tilsvarende særlig lav mod-partsrisiko. Herunder medregnes garanti udstedt af eller indskud i kreditinstitutter, der er meddelt tilladelse i USA, og som har opnået den bedste eller næstbedste rating af et ECAI, jf. artikel 4, stk. 1, nr. 98 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber. Videre medregnes særligt likvide obligationer, som er udstedt af sådanne institutter, og som er optaget til handel på et reguleret marked, som er godkendt af en kompetent myndighed, inden for 90 pct. af værdipapirets officielt noterede kursværdi. Indskud og værdipapirer, der er efterstillet andre tilgodehavender, kan ikke anvendes.

Stk. 2. De sikkerheder, der er anført i stk. 1, nr. 9, kan samlet for instituttet maksimalt medregnes for et beløb af samme størrelse som 25 pct. af kapitalgrundlaget, jf. artikel 72 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber, jf. § 22, stk. 1.