Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 668/2023 · Bekendtgørelse om et skibsfinansieringsinstitut

BEK 668/2023 Art. 13

Skibskreditobligationer – sikkerheder og løbetid

In KraftAmtlicher Text

Uanset §§ 11-12 kan et skibsfinansieringsinstitut yde byggelån til brug for finansiering af ny- eller ombygning af skibe, som ydes uden pant i skib, mod at der stilles de sikkerheder, som anført i stk. 2 og 3. Den solvensmæssige behandling heraf følger af § 21, stk. 3. Skal et skibsfinansieringsinstitut yde byggelån, kan dette kun foretages med krav på finansiering af det færdigbyggede skib.

Stk. 2. For lån omfattet af stk. 1, skal der gives transport og indtrædelsesret i byggekontrakten efter nøje prøvelse og forsigtig vurdering af aftalegrundlaget i hvert enkelt tilfælde samt gives transport i sikkerhedsstillelsen for betalinger under byggekontrakten, jf. stk. 3. De i første pkt. anførte sikkerheder skal være gældende, indtil skibet er færdigbygget, leveret og behørigt godkendt og indtil byggelånet er indfriet.

Stk. 3. For lån omfattet af stk. 1, skal der for betalinger under byggekontrakten stilles sikkerhed af særlig god bonitet af låntager, jf. § 14, eller stilles sikkerhed omfattet af artikel 129, stk. 1, litra a-c, og artikel 129, stk. 1a, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber.