BEK 438/2023 · Bekendtgørelse om interne elektricitetsforbindelser
BEK 438/2023 Art. 2
Anvendelsesområde og definitioner m.v.
I denne bekendtgørelse forstås ved: 1) Aftagenummer: Jf. § 5, nr. 1, i lov om elforsyning, et nummer, der entydigt identificerer et målepunkt, som er omfattet af netvirksomhedens pligt til at måle levering og aftag af elektricitet i nettet efter § 20, stk. 1, nr. 4, i lov om elforsyning. 2) Elkunde: Jf. § 5, nr. 13, i lov om elforsyning, en fysisk eller juridisk person, der råder over et aftagenummer og aftager elektricitet på dette. 3) Forbrugssted: Jf. § 5, nr. 17, i lov om elforsyning, punkt, hvorfra der aftages elektricitet til ét samlet matrikelnummer eller til sammenhængende bygninger fordelt på flere matrikelnumre med kun én forbruger af elektricitet. 4) Intern elektricitetsforbindelse: Jf. § 5, nr. 21, i lov om elforsyning, en elektricitetsforbindelse, der ikke er ejet af en kollektiv elforsyningsvirksomhed, og som bruges til følgende: a) Tilslutning af en elkundes produktionsanlæg, placeret i tilknytning til elkundens forbrugssted, til egen forbrugsinstallation og fordeling af elektricitet derfra til elkundens eget forbrug og lagring bag forbrugsstedet. b) Fordeling af elektricitet, der leveres fra det kollektive elforsyningsnet til en elkundes forbrugssted og som er til elkundens eget forbrug, bag forbrugsstedet. c) Fordeling af elektricitet inden for én bygning med en eller flere elkunder. 5) Produktionsanlæg: Et synkront produktionsanlæg eller et elproducerende anlæg, jf. artikel 2, nr. 5, i Kommissionens forordning om fastsættelse af netregler om krav til nettilslutning for produktionsanlæg.