BEK 438/2023 · Bekendtgørelse om interne elektricitetsforbindelser
BEK 438/2023 Art. 1
Anvendelsesområde og definitioner m.v.
Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser om interne elektricitetsforbindelser, herunder de kriterier, der skal være opfyldt, for at en elkunde kan bruge en intern elektricitetsforbindelse.
Stk. 2. En elkundes brug af en intern elektricitetsforbindelse i overensstemmelse med denne bekendtgørelse supplerer elkundens brug af det kollektive elforsyningsnet.
Stk. 3. Ved opfyldelse af kriterierne fastlagt i denne bekendtgørelse, har en kollektiv elforsyningsvirksomhed pligt til at tilslutte elkunden inden for de i øvrigt gældende lovgivningsmæssige rammer og gældende krav til nettilslutning.