Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 356/2023 · Bekendtgørelse om tilskud til modernisering af slagtesvinestalde

BEK 356/2023 Art. 15

Udbetaling af tilskud

In KraftAmtlicher Text

Udbetaling af tilskud sker på baggrund af en opgørelse over m 2 etableret netto produktionsareal og antallet af miljøteknologier, som tilsagnshaver har etableret, dog maksimalt det antal, der er givet tilsagn om tilskud til.

Stk. 2. Anmodning om udbetaling af tilskud skal indsendes på et korrekt udfyldt udbetalingsskema, jf. § 5, stk. 1. Tilsagnshaver skal i udbetalingsskemaet afgive de påkrævede oplysninger herunder vedlægge dokumentation for eventuel anden offentlig støtte, korrekt udført skiltning, jf. § 10, nr. 6, samt de nødvendige tilladelser fra offentlige myndigheder.

Stk. 3. Anmodning om udbetaling skal være modtaget hos Landbrugsstyrelsen senest på projektperiodens slutdato.

Stk. 4. Ved at indsende anmodningen om udbetaling, erklærer tilsagnshaver samtidig projektet for afsluttet.

Stk. 5. Tilskud kan alene udbetales i én slutudbetaling.

Stk. 6. Det er en betingelse for at få udbetalt tilskuddet, at Landbrugsstyrelsen har godkendt projektet.