Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 356/2023 · Bekendtgørelse om tilskud til modernisering af slagtesvinestalde

BEK 356/2023 Art. 14

Ændringer i projektet

In KraftAmtlicher Text

Ved tilsagnshavers overdragelse af jordbrugsbedriften ved salg, bortforpagtning, arv eller generationsskifte, eller ved generationsskifte af den del af jordbrugsbedriften, hvorpå stalden skal bygges, kan Landbrugsstyrelsen efter ansøgning godkende, at tilsagnet overdrages til den køber, forpagter eller anden erhverver, der i henhold til § 2 kan være tilsagnshaver.

Stk. 2. Det kan efter ansøgning godkendes, at tilsagnet om tilskud overdrages til en anden, der ikke på overdragelsestidspunktet opfylder kravene til at være tilsagnshaver efter denne bekendtgørelse. Den, der overtager tilsagnet, skal, inden for 30 dage efter overdragelsen af tilsagnet er gennemført dokumentere over for Landbrugsstyrelsen, at betingelserne for at være tilsagnshaver er overholdt.

Stk. 3. Den, der får overdraget tilsagnet, overtager alle rettigheder og forpligtelser efter tilsagnet.

Stk. 4. Tilsagn om tilskud kan overdrages i projektperioden og i opretholdelsesperioden.

Stk. 5. Ansøgning om overdragelse af et tilsagn skal godkendes af Landbrugsstyrelsen, inden overdragelse af tilsagnet må påbegyndes.