Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 36/2023 · Bekendtgørelse for Grønland om registrering af skibe, herunder bareboat-registrering, og rettigheder over skibe i Dansk Skibsregister og optagelse i Fartøjsfortegnelsen af skibe med hjemsted i Grønland

BEK 36/2023 Art. 6

Bekendtgørelsens anvendelsesområde, definitioner og grønlandsk flag

In KraftAmtlicher Text

Anmeldelser i DSRG skal foretages digitalt via Selvbetjeningsløsningen, medmindre andet fremgår af søloven eller denne bekendtgørelse, jf. § 7, stk. 2, § 17 og § 18, stk. 4.

Stk. 2. Kravet om digital anmeldelse ved brug af Selvbetjeningsløsningen gælder ikke, hvis en af parterne, der skal underskrive anmeldelsen, ikke kan få en digital signatur. I de situationer kan anmeldelse og originalt underskrevet dokument til registrering i DSRG ske på grundlag af papirdokumenter, jf. stk. 3.

Stk. 3. Anmeldelser, der indgives på papir, skal indeholde tilsvarende oplysninger og dokumentation, som kræves ved digitale anmeldelser, samt opfylde de betingelser der følger af denne bekendtgørelses kapitel 7.

Stk. 4. Anmeldelser indleveret på papir, registreres digitalt af skibsregistrator i DSRG. Originale indleverede fysiske dokumenter, der indeholder en rettighed til registrering, returneres til anmelder med påtegning om, at dokumentet er registreret digitalt. Når rettigheden er digitalt registreret i DSRG, har det fysiske dokument ikke selvstændig retsvirkning i relation til DSRG.

Stk. 5. Dokumenter, som ikke skal registreres, men som dog skal fremlægges som dokumentation, til brug for en anmeldelse, kan uploades i forbindelse med anmeldelsen. Såfremt der er krav om, at det pågældende dokument skal fremlægges i original, skal det eftersendes.