BEK 35/2023 Art. 17
Optagelse af skib, matrikulering, registrering af ejerrettigheder, registerskift og udslettelse af skibe
Anmeldelser om hyppige registerskift fra DAS til DIS og omvendt kan ikke anmeldes digitalt i DSRG. Sådan anmeldelse skal indgives på blanket nr. 21, jf. bilag 1, afsnit II. Blanketten skal underskrives originalt af ejer. Skibsregistrator anmelder snarest muligt hyppige registerskift i DSRG.
Stk. 2. Anmelder skal angive et bestemt klokkeslæt og en bestemt dato for hvert af de anmeldte registerskift.
Stk. 3. Anmeldelse om hyppige registerskift skal altid indgives inden klokkeslættet og datoen for registerskiftet, der er anført i anmeldelsen.
Stk. 4. En anmeldelse må kun omhandle ét skib. Anmeldelse kan ikke indgives for et registerskift, som ligger mere end én måned efter, at anmeldelsen blev indgivet til skibsregistrator. Der kan i en anmeldelse maksimalt anmeldes 28 registerskift.
Stk. 5. Hvis anmeldelsen ikke kan føre til registrering, afvises begæringen om registrering og dette meddeles anmelder snarest muligt.