BEK 35/2023 Art. 16
Optagelse af skib, matrikulering, registrering af ejerrettigheder, registerskift og udslettelse af skibe
Adkomst til et skib kan anmeldes og registreres, som enten betinget eller endelig.
Stk. 2. Et adkomstdokument, der er betinget, kan kun registreres som betinget adkomst, når betingelserne er knyttet til bestemte begivenheders eller kendsgerningers indtræden eller til udløbet af en nærmere angivet tidsfrist.
Stk. 3. Er det ved anmeldelsen ikke oplyst, at en adkomst er betinget, betragtes den som endelig.
Stk. 4. En betinget adkomst skal anmeldes som endelig, når betingelsen, jf. stk. 2, er opfyldt.